Hop til indholdet.

Fagbeskrivelse

I fysik beskæftiger man sig med naturen. Man undersøger den og prøver at forstå og formalisere sammenhænge i den. Ud fra forståelsen opstiller man teorier, der kan forudsige hvad der sker i en given situation. Fysikkens grundlag er vekselvirkningen mellem teori og eksperiment.

Faget er af samme årsag delt op i en teoretisk og eksperimentel del. Den eksperimentelle del af faget vil blive dækket af laboratoriekurser..

Den teoretiske del af stoffet er delt op i syv moduler, der hver indeholder fem opgaver, som skal besvares. Det sidste og ottende modul er tænkt som eksamenstræning. Modulopgaverne er opdelt med tre opgaver, en quiz og mundtligt spørgsmål, hvor der skal kommenteres på et bilag.

Udover selve stoffet skal du lære fagets sprog, du skal kunne anvende regneark og lave korrekte grafer, du vil lære noget om målinger og kvaliteten af disse. Og du vil lære at formidle dine resultater gennem opgaver og rapporter.

Fysik bruger matematikken som arbejdsredskab. Det forudsættes, at du enten har eller er i gang med matematik på B-niveau.

Kernestof

Kernestoffet er følgende:

  • fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
  • energi
  • elektriske kredsløb
  • bølger
  • kvantefysik
  • mekanik.

Mål

Kursisterne skal:

  • kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
  • ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
  • ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
  • kunne behandle eksperimentelle data med henblik på at diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
  • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
  • gennem eksempler og i samspil med andre fag kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
  • kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe.

Eksamen

Eksamen er mundtlig og todelt. Første del af prøven er eksperimentel, hvor eksaminanderne arbejder i laboratoriet i 1½ time i grupper på højst tre eksaminander med en kendt eksperimentel problemstilling. Anden del af prøven er individuel og mundtlig.

Eksaminationstiden er 24 minutter. Der gives 24 minutters forberedelsestid. Opgaven omhandler et fortrinsvis teoretisk, fagligt emne og indeholder et bilag, der kan være grundlag for perspektivering af emnet.

Moduloversigt

1

Bølger

Tekstlæsning ca. antal sider
34
Samlet tidsforbrug ca. timer
20
2

Elektricitetslære

Tekstlæsning ca. antal sider
33
Samlet tidsforbrug ca. timer
25
3

Opdrift og gasfysik

Tekstlæsning ca. antal sider
25
Samlet tidsforbrug ca. timer
15
4

Mekanik

Tekstlæsning ca. antal sider
31
Samlet tidsforbrug ca. timer
30
5

Atomfysik

Tekstlæsning ca. antal sider
35
Samlet tidsforbrug ca. timer
35
6

Kernefysik

Tekstlæsning ca. antal sider
27
Samlet tidsforbrug ca. timer
35
7

Kosmologi

Tekstlæsning ca. antal sider
41
Samlet tidsforbrug ca. timer
25
8

Eksamenstræning