Hop til indholdet.

Fagbeskrivelse

Geografi omhandler naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår i et aktuelt og samfundsmæssigt perspektiv.
Geografi benytter sig af naturvidenskabelige metoder, hvor viden og begrebsforståelse udvikles gennem vekselvirkning mellem på den ene side observationer og eksperimenter og på den anden side teori og modeldannelse. Faget beskæftiger sig med såvel lokale, regionale som globale mønstre og forskelligheder og deres forklaring. Faget danner udgangspunkt for forståelse og erkendelse af fænomener i naturen og for forståelse af samspillet mellem mennesket og dets omgivelser.
Faget har en anvendelsesorienteret dimension og inddrager geografisk viden til at skabe en sammenhængende indsigt i problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold.
Faget giver geofaglig baggrund for stillingtagen til aktuelle samfundsmæssige problemer med naturvidenskabeligt indhold.

Kernestof

Kernestoffet er udvalgte geofaglige områder inden for:

  • vejrforhold og klima
  • energistrømme og kredsløb i naturen
  • naturbetingede ressourcer, produktion og teknologi
  • befolknings- og erhvervsforhold.

Der arbejdes med kernestoffet ud fra et aktuelt perspektiv og en rumlig dimension.

Mål

Kursisterne skal kunne:

  • observere, beskrive, strukturere og klassificere geofaglige rumlige mønstre, data og resultater
  • udføre simple former for geofagligt eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde og dataindsamling
  • behandle og anvende geofaglige data og resultater
  • opstille enkle problemformuleringer ud fra en geofaglig tilgang
  • forstå forskellen mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed
  • identificere, udvælge, og behandle geofaglige variable faktorer
  • analysere geofaglige problemstillinger ved anvendelse af fagsprog og hensigtsmæssige faglige analyseværktøjer
  • sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
  • på baggrund af geofaglig viden reflektere over naturvidenskabernes og teknologiens rolle i den aktuelle samfundsudvikling
  • forstå og vurdere geofagligt materiale fra tidsskrifter, medier mm.
  • udtrykke sig både mundtligt og skriftligt om geofaglige emner med faglig præcision over for forskellige målgrupper.

Eksamen

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven indeholder en overskrift og underspørgsmål med progression samt kendt og ukendt materiale. Prøvematerialet sendes til censor inden prøven.
Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid.
Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.

Moduloversigt

1

Jordens dynamik

Du vil lære om: Jordens opbygning i detaljer, Jordens magnetfelt, dannelse af forskellige bjergarter. Pladetektonik, vulkantyperne: Kegle = stratovulkan, skjoldvulkan, sprækkevulkan og hotspot. Jordskælv samt anvendelsen af en seismograf, og konstruere et richtertal. Hvordan kort er konstrueret, og hvordan man kan anvende dem.
Skriftlige opgaver
3
Tekstlæsning, ca. antal sider
40
Tidsforbrug, ca. antal timer
30
2

Vejr og klima

Du vil lære om: atmosfærens sammensætning, og diskutere dens betydning, den globale fordeling af tryk og vinde, vejr og klima, Albedo, global nedbørsfordeling, ITK, Klimazoner og plantebælter, drivhuseffekt, Grønlandspumpen, klimatiske konsekvenser af øget drivhuseffekt. Aflæse og anvende grafer og diagrammer, inddrage hvordan befolkningen/mennesker påvirkes i de enkelte problemstillinger.
Skriftlige opgaver
3
Tekstlæsning, ca. antal sider
35
Tidsforbrug, ca. antal timer
30
3

Indlandsisen

Du vil lære om at: beskrive og identificere de forskellige dele af en gletsjer, forklare hvordan Indlandsisen bliver påvirket af det skiftende klima, redegøre for de forskellige beviser, der bliver præsenteret i SPRINTT, diskutere vigtigheden af gletsjerne og klimaet på økosystemerne i havet omkring Arktis.
Skriftlige opgaver
1
Tekstlæsning, ca. antal sider
50
Tidsforbrug, ca. antal timer
40
4

Vand og miljø

Du vil lære om: vandets kredsløb i detaljer, vandbalanceligningen, hydrotermfigurer, konvektionsregn, frontnedbør og stigningsregn, porøsitet og permeabilitet, grundvandsdannelse, krav til vores drikkevand, vandets behandling på vandværkerne, flade- og punktforurening, gødning og pesticider, vandbesparende tiltag, vandmiljøplanerne, spildevand
Skriftlige opgaver
3
Tekstlæsning, ca. antal sider
70
Tidsforbrug, ca. antal timer
40
5

Energi

Du vil lære om: kulstofkredsløbet, energikredsløbet, olie og gasdannelse og diskutere tilhørende forureningsproblemer, vedvarende energiformer samt fordele og ulemper ved disse, CO2–neutrale, 1. og 2. generations energiformer samt deres fordele og ulemper, begreberne ressource og reserve og hvad der påvirker deres størrelse, Kyotoaftalen og diskussion af de opnåede resultater, de store linjer i EU og Danmarks energipolitik, energibesparende tiltag.
Skriftlige opgaver
3
Tekstlæsning, ca. antal sider
30
Tidsforbrug, ca. antal timer
30
6

Demografi og befolkning

Du vil lære om: globalisering - fordele og ulemper, den demografiske transitionsmodel, den demografiske transition i DK, Malthus' teori, befolkningsligningen, migration; intern og international, sundhed og dødsårsager, befolkningspyramider, fødevareproduktion, den grønne revolution, befolkningspolitikker.
Skriftlige opgaver
3
Tekstlæsning, ca. antal sider
50
Tidsforbrug, ca. antal timer
30