Hop til indholdet.

Fagbeskrivelse

Samfundsfag giver indsigt i danske og internationale samfundsforhold. Udgangspunktet er aktuelle danske forhold, men der lægges også vægt på, hvordan Danmark er påvirket af resten af verden. Du lærer at finde viden og at argumentere og at analysere. Ved at få mere forståelse af sociale, økonomiske og politiske processer kan du kvalificere dine egne standpunkter og handlemuligheder som demokratisk borger.

Samfundsfag som e-learningfag fokuserer på samfundsmæssige sammenhænge og på evnen til at vurdere informationer kritisk.

Kernestof

Samfundsfag har fokus på fire overordnede områder: politik, sociologi, økonomi og metode.

Politik

  • Politiske ideologier
  • Demokrati og menneskerettigheder
  • Politiske beslutninger i Danmark samt politiske deltagelsesmuligheder.

Sociologi

  • Identitetsdannelse og socialisation
  • Sociale og kulturelle forskelle.

Økonomi

  • Det økonomiske kredsløb og styringsinstrumenter
  • Velfærd og fordeling.

Metode

  • Hvordan anvendes tekst og talmateriale?
  • Hvordan kan man vurdere informationer?

Mål

  • at du kan anvende og kombinere viden om sociologi, økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå
  • at du kan undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
  • at du kan undersøge konkrete politiske beslutningsprocesser
  • at du kan undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
  • at du kan formidle viden om faglige sammenhænge ved anvendelse af faglige begreber
  • at du på et fagligt grundlag kan argumentere for egne standpunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling.

Eksamen

Forløbet slutter med en mundtlig eksamen.

Du trækker en tekst og et spørgsmål, og så får du ca. 48 minutters forberedelsestid. Så er du klar til selve eksamen som varer ca. 20 minutter. Du giver et oplæg, og så drøfter du tekst og spørgsmål med eksaminator Du må tage alle bøger og noter m.m. med til forberedelsen.

 

Moduloversigt

1

Intro til samfundsfag og individet i det senmoderne samfund

I dette forløb får du en introduktion til samfundsfag og området sociologi. Sociologi handler om relationer mellem mennesker: Enkeltpersoner, grupper og bevægelser. Men sociologien beskæftiger sig også med sociale institutioner og sociale strukturer (fx familien, uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet), der får samfundet til at fungere på bestemte måder.
Skriftlige opgaver antal
3
Tekstlæsning ca. antal sider
45
Samlet tidsforbrug ca. timer
10-15
2

Introduktion til dansk politik

I dette modul arbejdes med politik, demokratibegreber, politiske partier og ideologier, beslutningsprocesser i det danske politiske system samt med aktuelle politiske problemstillinger.
Skriftlige opgaver antal
4
Tekstlæsning ca. antal sider
40
Samlet tidsforbrug ca. timer
10-15
3

Økonomi

I dette modul arbejdes med økonomiske sammenhænge vha. det økonomiske kredsløb. Derudover opnås en viden om hvilke indikatorer, der er vigtige for dansk økonomi og størrelsen af disse. Sidste del af modulet omhandler hvilken økonomisk politik regeringen fører, og hvilke økonomiske konsekvenser det har.
Skriftlige opgaver antal
4
Tekstlæsning ca. antal sider
50
Samlet tidsforbrug ca. timer
15-20
4

Velfærdsstaten

I dette modul er der fokus på den danske velfærdstat. Her arbejdes der med velfærdsmodeller og velfærdsstatens udfordringer og løsninger.
Skriftlige opgaver antal
3
Tekstlæsning ca. antal sider
45
Samlet tidsforbrug ca. timer
15-20
5

Medier og kommunikation

I dette modul arbejdes der med politisk kommunikation, med fokus på mediernes indflydelse på den politiske dagsorden og hvordan partierne kan påvirke denne dagsorden.
Skriftlige opgaver antal
3
Tekstlæsning ca. antal sider
40
Samlet tidsforbrug ca. timer
10-15
6

Fattigdom og social arv i Danmark

Skriftlige opgaver antal
3
Tekstlæsning ca. antal sider
40
Samlet tidsforbrug ca. timer
20